COS-P og COS-C fidelity

COS-P og COS-C fidelity supervision

Faciliterer du COS-forløb med familier eller pædagogisk personale, og er du interesseret i at videreudvikle dine kompetencer som ”hænder” så refleksion og læring øges?  Eller er du ny i metoden og ønsker et trygt rum at læne dig ind i for at komme godt fra start med rekruttering, implementering og gruppelederfærdigheder; så er COS-fidelity supervision en virksom vej at gå.

De fleste oplever, at det at have COS-P og og COS-C forløb vækker begejstring og meningsfuldhed – men også frustration, usikkerhed og en god portion hajmusik. Som gruppeleder skal du jonglere mellem rammesætning, manualens pointer og mål samt understøtte omsorgsgivernes læringsproces via refleksiv dialog. Mange oplever, at det er udfordrende, hvordan man finder balancen mellem at understøtte den enkelte omsorgsgivers proces samtidig med, at man er tro mod programmet. Velkommen i klubben!

Formålet med COS-P og COS-C supervision er, at understøtte dig og dine kollegaer i at omsætte manualen til praksis. Vi vil have fokus på, hvordan du kan balancere mellem at være tro mod manualen og samtidig have blik for de enkeltes omsorgsgivers proces. COS-P og COS-C supervision adskiller sig fra almindelig ikke-metode specifik supervision, da vi nørder ned i COS-metoden og bl.a. anvender ”Fidelity Journalen” og evt. videooptagelser fra COS-forløb, for at understøtte din læring. Samtidig vil vi have fokus på, hvad der vækker hajmusik hos dig som facilitatorer, og arbejdet med hvordan du kan være hænder for omsorgspersonerne – også når hajmusikken spiller.

Format 

Det er min erfaring, at det kan være meget forskelligt hvilket format, der er meningsfuldt for de enkelte organisationer – derfor udbyder jeg forskellige former for supervisionen:

Supervisionsworkshop, hvor der er fokus på, at genopfriske centrale principper fra COS-P/COS-C samt støtte facilitatorer i at være tro mod COS-metoden.

Gruppesupervision, hvor gruppelederteams på tværs af gruppeforløb mødes og får supervision på COS-P/COS-C sager og tematikker.

Jeg tilbyder både supervision i min klinik i Aarhus C, hos jer eller online.

Kontakt mig endelig for et skræddersyet tilbud, der passer til jeres aktuelle behov ifht. implementering af COS-P og COS-C.

Intensive supervisionsforløb, hvor jeg superviserer COS-P/COS-C facilitatorer igennem et helt COS-forløb.

Hør mere om mit arbejde med COS-C og COS-P i denne podcast, hvor Johanne Smith-Nielsen og jeg taler om tryg tilknytning i dagtilbud:
https://soundcloud.com/socialstyrelsendk/tryg-tilknytning-i-dagtilbud