Sivi Svenning

Sivi Svenning

Aut. Psykolog

Det kræver mod at række ud efter hjælp. Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe et rum, hvor du føler dig tryg. Når du er tryg og føler dig set og rummet er det min erfaring, at der åbner sig nye muligheder for refleksion i forhold til at forstå dig selv – og blive bevidst om hvilken vej du ønsker gå. Jeg er ikke bange for at stå i det svære sammen med dig – og oplever samtidig, at modet til at være i det svære ofte medfører en lethed, håb og handlekraft til at skabe de forandringer, som vi længes efter.

En rød tråd i mit arbejdsliv har været arbejdet med familier. Jeg har arbejdet med dette i Børne- og Unge Psykiatrien, PPR samt som spæd- og småbørnspsykolog. Dette har givet mig mange års erfaringer med terapi og rådgivning af familier, der har stået i udfordrende situationer. En rød tråd i mit arbejde har været tilknytningsbaserede indsatser. Jeg har stor erfaring i at understøtte forældre i at forstå egen opvækst og reflektere over hvad de ønsker at give videre til deres børn – og hvad de ønsker at gøre anderledes end deres egne forældre. Samtidig har jeg arbejdet med mange familier, der har haft psykiske udfordringer tæt inde på livet, såsom efterfødselsreaktion, autisme, ADHD og angst. På tværs af alle de familier jeg har arbejdet med, har jeg haft fokus på at styrke den enkeltes selvomsorg og beroligende nervesystem. To ting, der ofte er udfordret, når man bliver forældre.

I mit arbejdsliv har jeg altid arbejdet med både behandling og udvikling af praksis i tæt samarbejde med de førende forskere inden for feltet. De sidste 4 år, har jeg haft et tæt samarbejde med Center for Tidlig indsats og familieforskning og har specialiseret mig i den tilknytningsbaserede metode COS-P (tryghedscirklen) til både forældre og dagtilbud samt ADBB, der screener for social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn. Jeg er desuden uddannet i at coache dagtilbudspersonale i tilknytningsbaserede indsatser og er i gang med at færdiggøre min uddannelse som supervisor i COS-P. Jeg har samtidig specialiseret mig inden for behandling af efterfødselsreaktioner -og angst hos børn og unge.

Da Sivi netop er blevet selvstændig på fuld tid, har hun aktuelt ingen venteliste, og kan byde nye klienter velkommen inden for en uge.

Jeg er autoriseret psykolog og uddannet fra Københavns Universitet i 2013. Jeg modtager løbende supervision og efteruddannelse for at sikre kvaliteten af mit arbejde.

Email: sivi@bro-psykologpraksis.dk, Telefon: (+45) 51 22 94 33