Læs mere om individuel samtaleterapi
I livet vil vi ind imellem støde på svære omstændigheder
I livet vil vi ind imellem støde på svære omstændigheder eller krævende livsovergange. Det kan fx være i forbindelse med tab, sygdom eller overbelastning. I vores håndtering kan vi måske støde på vante måder at forsøge at overvinde ubehaget, men som ikke længere hjælper os eller vi begynder at få øje på, at vores tidligere strategier ikke fungerer for os.
Nogle gange kan vi have en viden om eller blot en fornemmelse af, hvad der besværer os, andre gange har vi brug for hjælp til at navigere os frem til nye erkendelser og håndteringer. Uanset om problematikken er udefra- eller indefrakommende er det netop der, hvor vi oplever fortvivlelse, at vi har mulighed for at skabe forandring.
Vi har generel erfaring indenfor både børne-, unge- og voksenområdet, og har begge mange års erfaring med særligt traumearbejde og arbejde med de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med det at være blevet forælder.
Gode grunde til at opsøge et individuelt forløb
Blandt andre kan nedenstående være nogle af de gode grunde, der kan være til at opsøge et individuelt forløb hos os
- Omsorgssvigt og traumer
- Et ønske om, at skabe en anden opvækst for sine børn end man selv har haft
- Efterfødselsreaktion
- Stress og overbelastninger
- Angst
I et samtaleterapeutisk forløb hos os vil du blive mødt i øjenhøjde med en bestræbelse på at se problematikken fra dit synspunkt. Det er afgørende for os, at du føler dig set og hjulpet i vores samtaler.
Du er velkommen til at ringe og få en uforpligtende samtale om dine behov.
Pris: 1100 kr./t.